fredag den 17. april 2015

Aflevering

Endelig kom ugen hvor vi modtog nøglerne til vores hus. Der har været tryk på denne uge - der har været rigtig mange ting der skulle planlægges i forbindelse med afleveringen her i torsdags. Vi har fået bekræftet aftaler med forskellige leverandører, pakket det gamle hus ned og ellers gået og ventet spændt på det endelig blev torsdag. Det eneste afbud der var i vores aftaler, var ham der skulle have monteret opvasker og køleskab fredag, han afmeldte grundet sygdom. Heldigvis lykkedes det at få en aftale i hus med Nibe Installationsforretning.

Selve afleveringen gik nemt og hurtigt. Vores byggeleder Ove havde sørget for at de ting vi havde på vores mangelliste var blevet udbedret. Dernæst havde han skiftet låsecylindre og fået smurt og justeret alle vinduer og dører (der var kommet noget sand og skidt i). Vi mødtes kl. 9:00 i huset og brugte derefter en lille halv time på at gennemgå huset, tale vedligehold, hurtig gennemgang af teknik og underskrivelse af afleveringsattest.

Efter vi modtog nøglerne og Ove var kørt var det tid til at få gjort rent (tørre overflader af, skabe, skuffer, hylder osv.). Den opgave vandt jeg, da vi havde aftalt at Maria og hendes mor smuttede i Ikea og hentede diverse møbler. Det tog 2-3 timer, og så var vi klar til at samle møbler til den store guld medalje. Torsdag fik vi også leveret nogle møbler vi havde købt i januar hos Idemøbler, disse skulle også samles... Vi var færdige omkring 20 tiden, der var vi også godt brugt.

Dagen idag gik med levering af de sidste hvidevarer fra St. Ajstrup. Deres montør sørgede for at tilslutte vaskemaskine, tumbler og ovn. Han havde også opvasker og køleskab med, men da disse er integreret kunne de desværre ikke hjælpe med monteringen. Dette klarede som skrevet Nibe Installationsforretning. Derudover havde vi også besøg af HEF, der kom og installerede fiber/TV. Vi fik også flyttet en del flyttekasser, disse blev pakket ud og sat på plads. Nu mangler der stort set "kun" at blive flyttet garage og større møbler - det napper vi i morgen ;-)

Udover alt dette er der også blevet sat en del lamper op, og jeg har fået udskiftet alle halogen spots med LED. I forbindelse med opsætningen af lamper fandt jeg ud af at der er en mindre spænding på 0 (~37V) ved en af vores grupper. Vores kontakt ved Uggerly (Simon) er desværre på ferie denne uge, men vender tilbage på mandag. Så skal jeg have fat i dem, og have dem til at rette det.

En bagatel der opstod i forbindelse med montering af opvasker, er at det stykke sokkel, der skal sidde i bunden, er for langt med omkring 3-4 mm. Det er desværre beklædt med et tyndt lag aluminium (ligner det), så jeg turde ikke selv skærer det til, af frygt for at det blev flosset. Så der kommer en servicemand fra HusCompagniet og klarer dette.

Ellers er alting forløbet planmæssigt, og efter denne weekend kan vi sige farvel til Vistivej og goddag til Skalhøje :) Har nogle få billeder fra disse dage, dem kan I se nedenfor.

Velkomstpakke fra HusCompagniet: termokande, nøglering, 2 toiletrulleholdere, 2*2 håndklædekroge, 3 måneders abonnement af NordJyske, et net, USB med vejledninger og diverse papirer.

Udpakning af spots igang - hvorfor skal hver spot pakkes ind i hård plastikemballage, tog evigheder at pakke dem ud.

Reol og skrivebord på kontoret.

Ovn og køleskab monteret

Ovn og køl fra siden.

Opvasker monteret og lys indikere at den kører (den er pænt støjsvag)


Køkken


Stænkplade monteret over kogeplade

Hundens første besøg i hendes nye hjem :)

Frederik forsøger at kommunikere med traktoren vha. en lommelygte.

torsdag den 9. april 2015

Foraflevering

Så blev det endelig tid til foraflevering. Vi var spændte på at se, hvor mange mangler/fejl vi ville finde i dag. Heldigvis blev det kun til nogle småting, og ingen kritiske fejl. Huset var blevet fuget og maler var ligeledes færdig med at male gerigter og reparere skræmmer. De ting der stadigt mangler inden aflevering i næste uge er:

  • Gavl på vaskeø skal udskiftes
  • Der mangler en fuge ved sokkel i vaskeø ind mod væg
  • En skyggeliste slog en lille bue
  • Der mangler stadig en række med spots efter udskiftning af rustikbrædder
  • Oprydning udvendigt
  • Liste i samling ved skråloft
Vi havde allieret os med min onkel i dagens anledning, mest af alt for at få nogle andre øjne på og en med en større byggeteknisk viden :) Han godkendte heldigvis det hele, og synes det ser fornuftigt ud.

Der var også gjort rent i huset. En håndværkerrengøring efterlader dog en større rengøring ved overtagelse, men der er pænt og ryddeligt indenfor.

Til sidst fandt vi frem til hvornår vi kan overtage huset på torsdag (16/4), og det bliver allerede kl. 9:00. Så nu må dagene gerne flyve afsted, så vi kan komme igang med at flytte.

Tog nogle billeder fra i dag, næste serie bliver forhåbentlig med alle hvidevarer monteret.

Bryggers

Bryggers

Frederiks værelse



Ekstra værelse

Kontor


Lille bad

Lille bad
Stort bad



Soveværelse med kig til overdækket terrasse
Skyggeliste/fugearbejde

Stue

Kig fra stue ind mod køkken

Kig fra køkken ind mod stue

Køkken
Køkken

Køkken

Køkken

Køkken

Depotrum

Kig fra køkken indtil bryggers

Køkken

Køkken

Nordfacade

Carport/Vest

Den kommende terrasse/Vest

Den kommende terrasse/Vest

Vest med kig til overdækket terrasse

Indgang i carport

Gennemgang fra carport til terrasse/have

Overdækket terrasse

Under den overdækket terrasse

Øst siden

Nordfacade

Nordfacade - mørtelsilo bliver forhåbentligt afhentet snarest

onsdag den 1. april 2015

Gulve og diverse

Denne uge står på påskeferie, men det er desværre ikke lig afslapning. Har været igang med at pakke garagen ned og fået købt flere flyttekasser og diverse flyttegrej (bobleplast, bølgepap, tæpper osv.). Det bliver en stor omgang at få pakket hele huset ned, og kræver en del flere kasser end først forventet. Vi ved godt hvad vi skal lave de næste par weekender ;-)

Det lader dog til det bliver en stille uge i huset. Har været forbi både mandag, tirsdag og så idag (onsdag), for at se om jeg kunne være heldig at fange nogle håndværkere (skulle have taget mål af åbningen indtil brusekabine). Først idag lykkedes det, da jeg fangede gulvmanden. De var færdige med at ligge gulvtæppe på værelserne og var så småt ved at være færdige med trægulv i stue, soveværelse og garderobe. De forventede at blive færdige i dag, samt få sat fodlister op. Kunne se tømreren også havde været der én af dagene, da der var blevet skiftet rustikbrædder ved samlingen til emhætten.

Nordkabel var også et smut forbi i mandags for at blæse fiber ind på loftet. Så er dette klar til deres teknikker kommer ud den 17/4 og får os koblet på.

Vi er også ved at være på plads angående have. Vi har hentet tilbud ind fra nogle forskellige anlægsgartnere, og har også accepteret. Det bliver RP Kabel & Anlæg der kommer til at stå for det, og efter planen starter de op i ugen efter vi er flyttet ind (22/4). Det de skal lave for os bliver:
  • Bortkørsel af overskudsjord
  • Planering af grund
  • Opbygning af "volde" i skel
  • Fliseanlæg
  • Græs
Det er en stor (og dyr) omgang, men jeg er sikker på det nok skal blive godt.

Tog nogle få billeder i dag. Vi glæder os dog til at se det færdige resultat næste torsdag.

Stuen set fra soveværelse
Stuen set fra køkken
 
Gulvtæppe på værelse

Samling ved emhætte rettet